Hypnotisør |
|
- en tilstand vi alle behersker. Hypnose-metoden er baseret på den moderne viden om, hvordan vores sind, hele vores nervesystem, vores følelser, krop og adfærd fungerer som en helhed. Hypnose eller trance er en tilstand vi alle kender, det er en naturlig
evne for os alle sammen. Flere gange om dagen går vi helt naturligt
i denne tilstand. Det sker, når vi sidder i vores egne tanker, falder
i staver eller dagdrømmer, nyder en god udsigt eller bare kigger ud
i luften ...uden egentlig at se - nogle gange et kort øjeblik, nogle
gange lidt længere. Hypnose er netop den naturlige tilstand, hvor man har adgang til en meget vigtig funktion i vores sind, vores ubevidste sind, som er et kæmpestort informationslager, der indeholder alle de ting vi har lært og oplevet i løbet af hele vores liv og dermed alle de gode positive ressourcefulde oplevelser. Ved at gå i den hypnose/trance tilstand naturligt flere gange om dagen, aktiverer vi helt spontant adgang til de evner, ressourcer og informationer. Vi "genoplader batterierne" uden at være bevidst om det. Ved hjælp af hypnose henter vi så at sige en indre viden fra vores ubevidste sind. Hypnose er et terapeutisk værktøj, som er baseret på vores naturlige evne. Ved hjælp af hypnosetilstanden kan man hurtigt, blidt, nemt og effektivt fjerne blokeringer og uhensigtsmæssige tankemønstre. |
I stedet finder man sine egne
indre ressourcer og evner frem fra det ubevidste sind og bringer dem
med i sin hverdag, skaber en ny positiv afbalanceret adfærd, lærer at
tænke positivt på en nem og naturlig måde og lever sin hverdag med overskud
og tilfredsstillelse. Og det betyder, at hypnose-metoden bringer vores
egne evner, kvaliteter og ressourcer frem. Hvorfor bruge hypnose? Ved hjælp af hypnose sker den ønskede positive forandring hurtigt,
nemt, naturligt og effektivt. Hypnose er det 21. århundredes terapi. Ved hjælp af hypnose-metoden lærer man at tackle "problemer" som udfordringer og opgaver. Man lærer af sine erfaringer, man vokser og udvikler sig og finder sin indre glæde, selvtillid og selvværd frem, så man virkelig kan leve livet fuld af balance, ro, kærlighed, livsglæde og virkelig bruge sine evner og talenter fuldt ud. Ved hjælp af hypnosen sikrer vi at den nye adfærd varer ved og udføres naturligt fremover. Målet bliver integreret i fremtiden. |