Logo

Hvad er hypnose?

- en tilstand vi alle behersker.

Hypnose-metoden er baseret på den moderne viden om, hvordan vores sind, hele vores nervesystem, vores følelser, krop og adfærd fungerer som en helhed.

Hypnose eller trance er en tilstand vi alle kender, det er en naturlig evne for os alle sammen. Flere gange om dagen går vi helt naturligt i denne tilstand. Det sker, når vi sidder i vores egne tanker, falder i staver eller dagdrømmer, nyder en god udsigt eller bare kigger ud i luften ...uden egentlig at se - nogle gange et kort øjeblik, nogle gange lidt længere.
Denne trance-tilstand er meget givende for os, fordi vi kommer i kontakt med vores indre ressourcer, evner og informationer, som er blevet samlet i løbet af hele vores liv og lagret i vores indre "arkiv", det som kaldes det ubevidste sind.

Hypnose er netop den naturlige tilstand, hvor man har adgang til en meget vigtig funktion i vores sind, vores ubevidste sind, som er et kæmpestort informationslager, der indeholder alle de ting vi har lært og oplevet i løbet af hele vores liv og dermed alle de gode positive ressourcefulde oplevelser.

I stedet finder man sine egne indre ressourcer og evner frem fra det ubevidste sind og bringer dem med i sin hverdag, skaber en ny positiv afbalanceret adfærd, lærer at tænke positivt på en nem og naturlig måde og lever sin hverdag med overskud og tilfredsstillelse. Og det betyder, at hypnose-metoden bringer vores egne evner, kvaliteter og ressourcer frem.
Man bliver sig selv igen, bliver hel igen, og kan leve efter princippet; succes i livet er ikke noget man får, det er noget man gør.

COPYRIGHT * HYPNOSE INSTITUTTET

Hvorfor bruge hypnose?

Ved at gå i den hypnose/trance tilstand naturligt flere gange om dagen, aktiverer vi helt spontant adgang til de evner, ressourcer og informationer. Vi "genoplader batterierne" uden at være bevidst om det. Ved hjælp af hypnose henter vi så at sige en indre viden fra vores ubevidste sind.

Hypnose er et terapeutisk værktøj, som er baseret på vores naturlige evne. Ved hjælp af hypnosetilstanden kan man hurtigt, blidt, nemt og effektivt fjerne blokeringer og uhensigtsmæssige tankemønstre.

Ved hjælp af hypnose sker den ønskede positive forandring hurtigt, nemt, naturligt og effektivt. Hypnose er det 21. århundredes terapi.
I vores moderne livstempo har man ikke lyst til at bruge masser af tid på årelange terapeutiske forløb. Man ønsker at fjerne begrænsninger hurtigt, løse sine problemer effektivt og bruge sin energi på at leve konstruktivt og kreativt. Man udvikler sig videre på en behagelig måde.

Ved hjælp af hypnose-metoden lærer man at tackle "problemer" som udfordringer og opgaver. Man lærer af sine erfaringer, man vokser og udvikler sig og finder sin indre glæde, selvtillid og selvværd frem, så man virkelig kan leve livet fuld af balance, ro, kærlighed, livsglæde og virkelig bruge sine evner og talenter fuldt ud.

Ved hjælp af hypnosen sikrer vi at den nye adfærd varer ved og udføres naturligt fremover. Målet bliver integreret i fremtiden.