Logo

Stress og motivation -
sådan kan en terapeut / coach hjælpe

[ Af Ludmila Frolova ]

Mange mennesker kender følelsen af stress.

Stress kan opleves i flere forskellige sammenhænge: nogle oplever det på arbejdet, andre oplever stress i forbindelse med de steder hvor der er mange mennesker. Andre igen oplever det i familien (f.eks. når de som forældre er bange for, at de ikke kan gøre det godt nok for deres børn)…

Og hvad er det i virkeligheden man oplever, når man føler sig stresset? Nogle mennesker oplever præstationsangst, de er bange for ikke at løse deres opgave godt nok. Nogle bliver nervøse, tvivler om de overhovedet kan klare deres opgave tilstrækkeligt.

Andre oplever en følelse af dårligt samvittighed, selv om de somme tider slet ikke er bevidste om det, når de tænker: ‘hvad nu hvis jeg ikke når det jeg skal - så bliver de andre skuffede!'

Nogle gange føler man sig irriteret og vred (selv om man tit slet ikke er bevidst om det) fordi man føler sig presset, f.eks. af tidsrammer, eller af et krav om at udføre en opgave på en bestemt måde.

Resume: vi kalder mange forskellige tilstande for stress, og årsagerne til dem kan være forskellige.

Opgaven for en terapeut/coach er at afklare årsagen til denne specifikke tilstand, og derefter ændre på den.

Man kan f.eks. føle sig stresset, men i virkeligheden er man irriteret og presset, fordi man oplever en indre konflikt: På en side skal man udføre opgaven, på den anden side føler man sig ikke motiveret. Dybt inde i sig selv føler man sig ikke rigtig motiveret, fordi man måske føler at det er en anden persons behov, at opgaven bliver udført, det er faktisk ikke ens eget behov.

Terapeuten/coachens opgave er at hjælpe personen til at afklare med sig selv: “Hvordan kan jeg gøre opgaven til mit behov, således at jeg kan blive rigtig motiveret, og dermed blive mere glad for opgaven, så jeg kan glæde mig over et godt resultat”.

Eksempel

En gymnasieelev, som har problemer med matematik, føler sig stresset over matematik-lektierne og den kommende eksamen.

Ved hjælp af en spørgeteknik hjælper terapeuten/coachen hende til at finde ud af, at hun i virkeligheden føler at det er anstrengende at skulle bruge kræfter på at lære noget, som hun ikke har brug for. Hun kan derfor ikke se nogen mening med at lære matematik, for hun skal ikke være ingeniør, hun vil gerne arbejde med mennesker.

Terapeuten/coachen hjælper hende med at afklare for sig selv, at matematikken kan hjælpe hende til at udvikle


hendes evne til at se flere forskellige løsninger på problemerne.

Med matematikken bliver hun styrket til at tænke nyt, være åben for at se på opgaven fra forskellige synsvinkler, være bedre til at holde fokus på opgaven, være til stede, og blive bedre i stand til at analysere og se sammenhængen i forskellige kombinationer...

Dermed føler pigen sig inspireret: 'Det kan jeg godt bruge!' - og har en let følelse i kroppen, hun føler sig motiveret. Det giver hende den gode følelse, at der er MENING for hende med at lære matematik, hun kan godt bruge det og kan relatere det til sine ønsker om at beskæftige sig med at hjælpe mennesker. Det giver dybere indre RO. Hun siger: “Jeg stresser ikke mig selv, jeg tager det stille og roligt” - og hun glæder sig til at gå i gang.

Sessionen med terapeuten/coachen gav dermed klienten en afklarethed, for nu ved hun , at hun har brug for det, og hun føler sig motiveret og fyldt af indre ro.

Når personen føler sig motiveret til at lære noget eller at løse opgaven, fordi det giver mening for personen selv, frigiver det en stor mængde af energi – denne energi var før bundet i stress. Selvom personen stadig har en tidsramme/deadlines og er under pres, så håndterer personen det anderledes, uden stress, men til gengæld med energi, overskud, inspiration, tilfredshed, engagement, og glæder sig over de gode resultater.

Eksempel

En maratonløber er nået halvvejs igennem løbet og synes det begynder at blive hårdt. Benene syrer til, skuldrene gør ondt, og han har svært ved at koncentrere sig om at løbe.

Så begynder han at forestille sig, at han er tilbage i en tid for længe, længe siden, og at han løber for at overbringe et vigtigt budskab fra en landsby til en anden. Han danner sig indre billeder af de mennesker, som venter på hans budskab, og han ved, at hans budskab vil gøre stor forskel for dem.

Han føler sig mere og mere fyldt med ny energi, føler sig lettere og lettere i kroppen, hans løb giver igen mening for ham, og han glemmer helt, at han for lidt siden syntes det var hårdt. Han fokuserer på den gode følelse af energi i kroppen og løber bare frem.

 En Coach i en virksomhed kan bl.a. hjælpe en medarbejder til bedre at afklare sin egen personlige mening med sine opgaver, og det hjælper medarbejderen til at finde drivkraft og motivation, som i stor grad lindrer stress. Dette giver personen et tilfredsstillende succesfuldt arbejdsliv.